VillaCura – Alle har ret til omsorg

UDDANNELSER

Blandt unge i alderen 15-29 år er der en stigning i brugen af alle nikotinprodukter Kilde: https://sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Tobak/Danskernes-Rygevaner-2022.ashx

logo-med-tekst-web_RøgfriFremtid.dk

Kontakt os i dag

3 ud af 4
ønsker hjælp
til at ændre
vane

Tilbud til uddannelsesinstitutioner

VillaCura tilbyder følgende indsatser med henblik på at hjælpe til nikotinfrihed:

  • Henvise i pauser ved hjælp af Very Brief Advice (VBA) metoden til professionel rådgivning hos Stopliniens nationale tilbud med mulighed for gratis stopforløb (inhouse) for unge under 25 samt for vordende forældre. Borgere +25 kan efter ønske viderehenvises til stopforløb i kommunalt regi.

  • Alternativt kan henvises i pauser til interne snus-, damp- og rygestopkurser. Kurser tager udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelse – Røgfrit Liv og afvikles på skolen af VillaCura.

  • Praksisfaglig undervisning i at henvise til rådgivning inklusiv teoretisk viden samt introduktion til præparater og hjælperedskaber.

Mange ønsker hjælp

VillaCura oplever, at mange unge (og borgere generelt) ønsker hjælp til at ændre snus-, damp- og rygevane, hvilket ligeledes understøttes af den seneste Sundhedsprofil, hvor undersøgelse viser, at ca. 70% af de unge mellem 17-24 år ønsker hjælp til at stoppe deres forbrug af nikotinpræparater.

Villacura oplever ligeledes i forbindelse med events en stor tilslutning til Stopliniens tilbud samt en generel positiv interesse samt engagement i den lokale indsats.

De studerende fortæller gerne om egne erfaringer med nikotinpræparater, søger individuel hjælp samt redskaber til at ændre vane. Der efterspørges generelt information omkring tilgængelige tilbud, afhængighed samt sundhedsrisici.

Derudover opleves generelt, at en stor del af de studerende selvstændigt retter henvendelse ved genbesøg med anmodning om at blive henvist til professionel rådgivning.

Historisk succes – tilgang og metode

VillaCura’s fagprofessionelle team kan bidrage med historisk succes med at indgå i anerkendende og løsningsfokuseret dialog med de unge.

Vi anvender ingen løftede pegefingre og tager udgangspunkt i VBA metoden, som er en ikke stigmatiserende metode, som anvendes nationalt ved henvisning til professionelt snus- damp- og rygestop.

I dialogen med de studerende oplyses om let tilgængelige gratis muligheder for hjælp til at ændre vane, fx gennem henvisning til Stopliniens professionelle rådgivning, APP’s, samt evt. lokale kurser etc.

VillaCura anvender ligeledes metoden IntervenCuratm, da denne metode opleves særligt velegnet til det yngre segment.

Metoden er en overbygning af VBA metoden (Kort henvisningsmetode: Spørge til rygestatus, oplyse om, at rådgivning øger chancen for rygestop og henvise til rådgivning).

IntervenCuratm indeholder ydermere en yderst kortfattet lokal faglig rådgivning baseret på individuel efterspørgsel, (fx omkring gratis tilbud og afhængighed) samt et større fokus på løsningsfokuseret og anerkendende tilgang.

Valg af indsats

VillaCura kan assistere med valg af indsats og indsatser kan justeres løbende efter behov.

Generelt omkring henvisningsmetode

VillaCura har erfaring for, at en mere individuel målrettet henvisningsmetode evt. i mindre grupper er afgørende for succes, hvorfor vi ikke tilbyder fælles oplæg da stærke gruppedynamikker kan have en afgørende indflydelse og negativ konsekvens for den enkeltes ønske om forandring af vane.

Henvisning til Stoplinien

Fordel ved henvisning til Stopliniens tilbud er mange. Den enkelte kan få præcis den individuelle rådgivning som ønskes fx oplysning omkring stopmetoder og muligheder, udvidet introduktion til hjælperedskaber samt info omkring afhængighed. Derudover en gratis hotline som er uvurderlig i kampen mod nikotinfrihed.

Samtlige tilbud om kursusforløb er gratis via Stoplinien rådgivning. Stoplinien varetager telefoniske stopforløb for unge op til 25 år, med stor fleksibilitet for den studerende. Stoplinien har tilmed mulighed for at viderehenvise alle (uanset alder) til stopforløb i bopælskommunen.

Fordele ved interne kurser

Interne kurser kan bidrage til fællesskabsfølelse og kan være en aktuel løsning på sigt, hvis de studerende særskilt efterlyser denne form for tilbud og hvis det ud fra efterspørgsler samt segment vurderes at have en karakter, hvor et lokalt kursus kunne have effekt, hvilket vi selvfølgelig løbende vil evaluere på.

 
 
 
Mål og formål med undervisning

Jo flere fagpersoner som henviser til snus-, damp- og rygestop jo større er sandsynligheden for at flere borgere på sigt vil ændre vane. Snus, damp og rygestop vil hurtigt mindske de sundhedsmæssige risikofaktorer for det enkelte individ samt bedre de socioøkonomiske rammer for den enkelte og dennes familie. Vaneændring vil både på kort og lang sigt bidrage til en aflastende faktor i sundhedssystemet.

Undervisning er både målrettet tovholdere på uddannelsesinstitutioner samt elever som i praksis har mulighed for at henvise borgere til professionel rådgivning.

Barriere og fordomme

Det at spørge til snus-, damp og rygevaner er formentlig den indsats i sundhedsvæsenet, som er forbundet med flest fordomme og barriere.

VillaCura oplever generelt, at både unge og ældre (med og uden nikotinforbrug) sætter pris på at indgå i dialog samt at modtage tilbud om gratis professionel hjælp – på lige fod med anden sundhedsfaglig rådgivning.

Både de som takker ja til rådgivning samt de brugere af nikotinpræparater som takker nej, oplyser, at de sætter pris på at modtage det aktuelle tilbud og bifalder generelt indsatsens intensitet og karakter.

Sekundære fordele

VillaCura oplever ligeledes, at det at vi spørger til rygevaner og tilbyder at henvise til professionel rådgivning, samtidig får flere til at reflektere over eget forbrug – hvilket ofte resulterer i at flere ønsker at blive henvist ved genbesøg.

Derudover oplever vi ofte ved events, at de unge også søger råd og vejledning i forhold til at hjælpe venner og familie til nikotinfrihed.

Praksisfaglig undervisningen vil ligeledes sekundært skabe opmærksomhed på eget forbrug.

Opfølgning og evaluering af indsats

VillaCura tilbyder daglig opfølgning på indsatser for den enkelte institution samt løbende samarbejde med Stoplinien i forhold til antal henviste. Derudover er VillaCura indgået i en samarbejdsaftale med STOPbasen (Clinical Health Promotion Centre, Parker Instituttet), som har til formål at kvalitetssikre samt evidensbasere eventuelt iværksatte kursusforløb.

Evidensbaseret viden

VillaCura’s indsatser tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og evidensbaserede undersøgelser på området – udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og dennes partnere.

VillaCura deltager aktivt i nationale og internationale konferencer og netværk med henblik på at være opdateret på viden indenfor afhængighed, risikofaktorer, nye præparater og tendenser. VillaCura er indgået i partnerskab med Røgfri Fremtid (TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse) i kampen om en nikotinfri fremtid for børn og unge.

Opnåelse af stopresiliens

VillaCura’s indsatsmål på området afspejles i tidligere erfaring fra regionale indsatser og agile projektforløb mod snus, damp og rygestop. VillaCura trækker på evidens fra feltet, som tydeligt viser, at man ved afhængighed ikke handler selvstændigt på ønske om forandring – ofte grundet at afhængigheden overgår fornuften.

Mange borgere, unge som ældre, giver udtryk for at have brug for den omsorg vi tilbyder i form af et lille puf henimod forandring ved at bane vejen mod rådgivning. Et afgørende element i processen er at vise at vi tror på at forandring kan lykkes for den enkelte samt at understøtte den enkeltes tro på forandring.

Langt fra alle lykkedes i første stopforsøg, men jo flere redskaber man får, inkl. hjælp til nikotinsubstitution – og jo oftere man arbejder med tanken hen mod et snus, damp og rygestop jo lettere bliver det på sigt – hos VillaCura kalder vi det opbygningen af ”stopresiliens”.

Målrettede tilbud

Se de specifikke tilbud i nedenstående bokse:

Vi målretter gerne tilbud efter Jeres/ den aktuelle institutions specifikke behov.

Kontakt os for uforpligtende tilbud eller ved ønske om indgåelse af samarbejdsaftale.

 Vi vil glæde os til samarbejdet.

De bedste hilsener

VillaCura, Kursus- og konsulentvirksomhed

Camilla Hervig Nielsen

Tlf. 2464 8268

kontakt@villacura.dk

www.villacura.dk

 

Uddannelsesinstitutioner

Målrettede tilbud

Henvise til Stopliniens tilbud eller interne kursusforløb

VillaCura tilbyder at henvise til stopforløb ved hjælp af Very Brief Advice (VBA) metoden og IntervenCuratm . Der kan henvises til professionel rådgivning hos Stopliniens nationale tilbud og alternativt til interne stopforløb. 

VillaCura møder de studerende på fællesarealer ude og inde i skolens pauser. Vi indgår i dialog med de studerende og henviser de som ønsker hjælp til at ændre vane.

Vi tilbyder kontinuerlige besøg (Forskellige ugedag og evt. vekslen mellem formiddag/ eftermiddag). Vi anbefaler opfølgende besøg fx 4 kampagner årligt á minimum 2 dages varighed pr. lokation.

Interne kurser - Afvikles af VillaCura

VillaCura tilbyder snus-, damp- og rygestopkursus som kan afvikles i / eller i forlængelse af skoletiden. Fx “Kom og Kvit” udviklet af Kræftens Bekæmpelse. 

Læs mere under Snus-, damp- og rygestopkurser.

VillaCura samarbejder med STOPbasen for at sikre kvalitet og effekt af det relevant stoptilbud.

Introduktion og undervisning i at henvise til rådgivning i en praksisfaglig kontekst

Undervisningen er opdelt af teoretisk viden (2 x 45 min.) tavleundervisning med input af film samt introduktion til de forskellige tilbud.

Praksisfaglige øvelser (2 x 45 min.) skal bidrage til fortrolighed med at spørge og henvise til rådgivning hos Stoplinien eller/ – og via Sundhedsplatformen.

Undervisningen planlægges med kort introduktion til præparater, viden omkring (nikotin)afhængighed, risikofaktorer/ beskyttelsesfaktorer, introduktion til hjælperedskaber borgere og fagpersonale.

Vi behandler henvendelser 24/7

Kontakt VillaCura

Etableret 2023. ‘VillaCura’ stræber efter at mindske ensomhed og ulighed i sundhed ved at skabe de bedste betingelser for det enkelte individ. Vi tror på, at vi med omsorg og i fællesskab kan skabe bedre betingelser og rammer, som kan bidrage til øget livskvalitet.

Sekundært vil øget livskvalitet skabe bedre betingelser for sundhedssektoren samt bedre de socioøkonomiske betingelser for det enkelte individ. 

VillaCura – Alle har ret til omsorg

Ⓒ 2023 All Rights Are Reserved -
Powered by VillaCura